WordMark

Hent WordMark

WordMark er et tilføjelsesprogram til Word. Når det er installeret vil der være en ekstra fane i Word der gør det nemmere og hurtigere at rette skriftlige afleveringer, samtidigt med at kvaliteten øges.

Vigtigste egenskaber:

  • Gem standard-kommentarer og indsæt vha. klik eller genveje
  • Indsæt rettetegn/forkerttegn samt 7 udvalgte symboler vha. genveje
  • Fuld understøttelse af matematisk notation, også i standardgenveje
  • Indsæt karakterer
  • Giv point til kriterier du selv vælger og følg elevens fremgang via point/karakter-oversigt
  • Indsæt graf der kan vise eleven historik over karakterer/kriterier
  • Nem pointoptælling
  • Kommentaroversigt
  • Eksporter kommentarer til fil så den kan deles mellem flere computere/lærere
  • Mange indstillingsmuligheder gør det så fleksibelt at det kan tilpasses den enkelte lærer og fag
  • Kan også bruges sammen med OneNote

Video

Videoen viser et eksempel på WordMark i brug og gennemgår alle funktionerne.


Bestilling & pris

WordMark købes som en årlig skolelicens, der giver adgang for alle som er tilknyttet skolen.
Prøveversionen virker i 3 måeder efter installationen, og vil efterfølgende blive inaktiv. Du kan bestille en licens ved at sende en mail til eduap@eduap.com med følgende oplysninger:
Skolenavn, adresse, EAN nr., CVR nr., Kontaktperson, Kontakt e-mail.
Herefter modtages en registreringskode, som skal tastes i programmet.

Skolens størrelsePris for årlig licens
0-300 elever1500,-
300-1000 elever2500,-
1000-2000 elever3500,-
2000+ elever4500,-

OBS: WordMark er en del WordMat partnerskabs-pakken uden beregning.


Screenshots

WordMark screenshots
Screenshots for WordMark

FAQ – Frequently Asked Questions

Hvad er WordMark?
Et tilføjelsesprogram til Word, der gør det nemmere og hurtigere at rette skriftige opgaver, samtidigt med at det giver helt nye muligheder for at kommentere på skriftlige afleveringer.

Er WordMark gratis?
WordMark har i en længere periode været gratis, hvor det ikke blev opdateret. I maj 2023 blev en ny opdateret version lanceret, med mange fejlrettelser og nye funktioner. Skoler med et WordMat Partnerskab kan frit benytte WordMark.

Hvad med Mac-computere?
Der findes endnu ikke en Mac-version

Hvor finder jeg mere information?
Ved at installere WordMark og vælge Hjælp fra menuen.

Hvilke Office-versioner kan jeg bruge?
Du kan bruge Office 2010, 2013, 2016,2019, o365 men ikke tidligere versioner. Word online og Office-starter versionerne kan ikke bruges.

WordMark menuen er pludselig forsvundet fra Word.
Det kan være at Word af eller anden grund har deaktiveret WordMark tilføjelsesprogrammet. Med WordMark installerede du et lille program der kan aktivere WordMark igen. I startmenuen skal du finde mappen WordMark og trykke på ’Reaktiver WordMark’. Alternativt kan man manuelt aktivere WordMark igen indefra Word: Filer / Indstillinger / Tilføjelsesprogrammer / vælg for neden ’Word-tilføjelsesprogrammer’ og tryk udfør. Sørg for at der er et flueben ud for WordMark.dotm. Tryk OK. Alternativt prøv: Filer / Indstillinger / Tilføjelsesprogrammer / vælg for neden ’deaktiverede elementer’ og tryk udfør. Marker og aktiver WordMark.dotm.

Jeg tror jeg har fundet en ny fejl. Hvordan rapporterer jeg fejlen?
Sende en mail til eduap@eduap.com, med en grundig beskrivelse af fejlen.